Stendislejren

Stendislejren ligger i landsbyen Stendis, ca. 17 km. øst for Holstebro. Det er en ombygget landsbyskole beliggende på en ca.11.000 m2 grund med bl.a. stor fodboldbane, der også kan bruges til teltslagning og camping, idet den er udstyret med såvel vand som el.

Stendislejren's hovedbygning er på ca.1000 m2 etageareal med ialt 15 værelser i forskellige størrelser, der tilsammen har omkring 100 sovepladser. På de 12 af værelserne forefindes håndvask med kold og varmt vand. Desuden er der fordelt over lejren både toilet og badeforhold. Den store sal er i dag meget brugt til større fester idet hele gavlen er et stort vinduesparti, med et fantastisk lysindfald. Denne sal er godkendt til 150 personer.

Der er stor spisesal i forbindelse med køkkenet og her kan der kombineres med kaffeopdækning  og festmiddags opdækning i den store festsal. Køkkenet består af store konvektionsovne og kipsteger samt gaskomfur med 4 blus. Der forefindes service til 150 prs indeholdende rød/hvidvinsglas samt champagneglas hvis ønsket. I forbindelse med køkkenet findes walk in freezer, der både kan køle eller fryse efter behov.

Du kan også finde kopimaskine, overhead-projektor, klaver samt projektor/storskærm. Desuden er der gratis trådløst højhastighedsinternet (300mb/300mb), dog skal du selv medbringe computer.

Er man til udeliv kan man medbringe telt eller campingvogn og overnatte på boldbanen live ved lejren. Her er bålplads og mulighed for at benytte de naturstier som fører til søen og skoven.

Ikke langt fra Stendislejren kan man gratis benytte den nye Tinkerdal Skovlejeplads, som indeholder både bålpladser/ shelters. Derudover er der bygget aqualiti-bane til hundene, samt 2 professionelle militære forhindringsbaner. Hjerl Hede og Holstebro med Danmarks flotteste gågade ligger under 20 minutters kørsel væk.

Sidst men ikke mindst få fast pris på alle varer fra købmand inden bestilling. Varerne bliver leveret og indsat gratis i kølerum og køkken. Uåbnede varer tages retur, dog ikke mælkeprodukter. 


 

If you would rather see this page in another language, click on the flag below.